4-6 portioner ca. 50 stk
140 g. hvidkål, snittet
100 g. grønkål, snittet
60 g. frisk blæretang/fingertang/savtang
1 tsk. revet ingefær
1 pk. wontondej
4 spsk. mandler
4 spsk. soyasauce/tamari
Rapsolie til stegning
Optø wontonpladerne på køkkenbordet og hæld olien i en stor gryde. Tænd for olien, så den er klar når du har de første ruller til friturestegning. Find et glas vand og en pensel frem.
Rist mandlerne på en lille pande. Kom mandlerne i en foodprocessor og blend i 10 sek. Kom kål og tang i og hak det sammen. Tilsæt soyasauce og rør ingredienserne sammen til en god blanding, hvor der stadig er bid i.
Læg 6-10 wontonplader klar, kom en teskefuld af blandingen midt på dejen, pensl to af kanterne og saml rullen, ved at lukke kanten mod dig selv over fyldet, herefter samler du kanterne i siderne og ruller stramt over til dé to kanter du har penslet med vand. Læg rullen med åbningen nedad.
Du kan friturestege op til 8 stk. af gangen, alt efter grydens størrelse. De skal steges indtil de er gyldne. Tag dem op med en hulske og læg dem på fedtsugende papir evt. i et dørslag. Du kan også tilberede dem i ovn ved 175 grader almindelig ovn, pensl dem med olie inden. Det tager ca. 20 minutter for dem at blive let gyldne og spiseklar.
Rullerne er bedst når de er frisklavede. Du kan med fordel fryse rullerne ned inden de bliver stegt, så er de hurtige at tilberede direkte fra frost og ned i en friture – perfekt til gæster og hurtig aftensmad!
Opskriften er lavet af Smag på Aarhus’ egen måltidssnedker Ursula Bjerggaard.